Stjernedrømme (1995)
Et dvælende blik
på universets funklende klæde,
ønsket om en stjernekurs,
en lang levetid
i et gnistrende uendeligt.
Dog en pludselig udvisken uden spor
Menneskelivet må være at foretrække!
En stjernes fortælling (1995)
Jeg fødtes i et glødende inferno
placeredes tilfældigt i det uendelige rum
med en fastsat bane.
Jeg lyste i mørket,
glædedes ved det flygtige selskab af en meteor.
Jeg sukkede længselsfuldt efter menneskenes klode,
farverig og myldrende smuk.
Mit liv, en ensom planet.
Nu på min dødsdag i universet
bevæger jeg mig bedende mod jeres jord.
Om jeg skulle slippe helskindet frem,
sæt mig iblandt jer.
Da vil jeg stille hvile i jeres lys og varme.
Paradiset venter forude...
Ensom position (1997)
Kroppen indeholder dobbeltorganer
for vore vigtigste funktioner.
Hvornår blev hjertet
alene
sat på opgaven
at banke livet ud i vores kroppe?
Vildrede (1997)
Det trofaste tvillingeorgan
træder tappert ind
og udfylder pladsen
for sin svage ven.
Hvem træder villigt frem,
bærer byrden,
når sjælen knuses af sorg?
Perspektiv (1997)
Undertiden ser jeg ned på livet
betragter det fra afstand
og erkender da,
at min energi skal udfolde sig
i dette liv.
Hver stund skal bruges,
alt skal prøves,
da jeg blot holder dette ene liv i min hånd,
et værende moment af evigheden.
Nyskabelse (1997)
Om vi skulle strande
på en intergalaktisk planet
med udsigt til den selvhelbredende moderjord
måtte vi da imitere tordenguden Thor,
drage vore fartøjer frem
og vandre ud gennem himle,
bringe lyn og torden med på vor færd,
skænke jorden kraft og helbredelse,
bevise vort værd.
Mon da kloden ville genoprette
et liv for menneskecellerne,
en forpligtende pagt,
der ville skænke menneskeheden
en ny skabelse og pragt?
En art frihed (1997)
Menneskesjælen blev revet med
på en hvirvlende himmelfart,
anede den uendelige frihed
og valgte jordelivet
som åndens faste hjemsted.
Udadvendt indre blik ( 1993)
Utallige gange fokuserer vi menneskebørn på universet,
kaster vore tanker, blikke og længsler udaf.
Tusinder af stemmer mumler ud i stilheden.
Drømmebilleder om menneskelignende væsener
i de fjerne galakser
flyder fra vores hjerner ud i alt og intetheden.
Det imaginære bryder ej grænser,
idet mennesket er fastlåst i sin forestillingsverden.
Vore guder, menneskeskabte i en verdslig sfære,
bærer vore egenskaber af samme grund.
Hvor meget i vores nære jordverden et et billede blot
på os, menneskeheden?
Visdom (1998)
Spådomskvinde, skænk mig en rod
i din indsigt og viden.
Et sagte glimt af fortiden og fremtidens mæle.
Vis mig ej voldens grimme spor,
men livets særegne vilje til liv.
De store og små hændelser,
der bærer rødder i nutiden.
Engang lå de i fremtiden,
blev til nutid
og svandt i samme sekund ind i fortiden.
Livets spor i alle væsener,
kraften er usynligt tilstede i vor midte.
Il tempo gigante (2004)
Et fast greb af afmagt
griber min egoistiske sjæl
ved erfaringen af livets lette hop,
den stadigt hurtigere tikken af uret,
og årstidernes stormløb på hinanden.
Som evig drømmer
svinder tiden bort portionsvist.
Handling kan fastholde viseren momentalt,
en solitær rumrejse vil kunne skrue tiden, men ikke ældningen tilbage.
Dette ubarmhjertige biologiske ur,
der skaber nyt liv og opsluger erfarne individer.
Tilbage er altså livet,
der leves med en trodsig accept af tidens gang
og en iver efter livets kernetræ,
som søges og findes enkeltvist.
Til storesøster Christina(1991)
Væsenets uro
glider gennem min marv
og triumferer
som umagtelig skræk oog sorg
over denne eksistens.
Frustrationenes tunge åg
præger denne umælende skabning,
der usikkert træder livets vej,
og mit håb er,
at den må blive kort...
(1996)
En stille mild eksistens
fin og skær
har efter lang tids trøstesløs færd
genfundet harmoniens strengespil.
Roen har dæmpet sindets sluser,
og den tilbagevendte glæde
lyser i ansigtetes umiddelbarhed.
Foråret har holdt sit indtog.
Lillesøster Sille
En broget bulderbasse er hun.
Med et glimt i øjet
og meget på hjerte
tramper hun gennem livet.
Med uanet mod trodser hun
som grænsemenneske verden
i et grænseløst univers.
Et langt liv at leve som barn.
Et sårbart indre
hviler bag hendes livsglæde.
Strejf af uhåndterlige frustrationer.
Følelsesudbrud uvante for det dresserede individ.
Manglende mælen
i et talende univers.
En evig udstrakt hånd mod omgivelserne,
en stille gestus.
Opmærksomt lyttende og betragtende
suger hun stemninger
og ansigtsudtryk til sig.
I sit eget originale univers
fortolker hun tilværelsen.
En livlig kolorit tilføres vi
gennem hendes øjne.
Der er en stor verden at lære af,
og en verden der skal belæres
om livets mangfoldighed.
Månedans (1991)
Svulmende kvinder
træder frem under månen,
kærtegner de nøgne træer
og varmer hinandens frugtbarhed
med deres lange elveragtige hår.
Yndefuldt danser de på tåspidserne
over ensomme højdedrag
stolt bærende deres byrder.
Hånd i hånd drømmer de,
mens tiden hviler
Kærlighedens element (1991)
Som en blomst
gror og lever jeg
under din nænsomhed og kærlighed.
Som solen er du
varm og intens.
Som den køligste regn er du
sprudlende og livgivende.
Hvordan
skal jeg leve uden dig?
Eternity (1991)
When approaching you
I need strength to resist my wish
to embrace you forever.
Leg (1991)
Spring på solens vinger
glid gennem snurrende solvinde
og leg dig varm.
Mine aner (1991)
I hviler i jorden
som vores blod vil gøre
generation efter generation.
Vores gener optages af jorden,
drager ud i verden
og inspirerer påny.
Et barnebarn genkender skatten
og vidererfører slægten,
mens århundredes tanker og drømme
puster det lille menneske blidt i hjertet.
I støvet, i havets brusen,
i dyrenes leg og menneskets færden
har jeg genfundet jer alle.
I vil leve videre gennem mig
stolte slægt.
Livsar (1992)
Tiden har mærket livet
Kastanjen har vokset sig stor.
Pæretræerne så gamle og udhulede,
men månen hviler uforanderlig på himlen.
Jeg er hurtigt vokset op,
døden er kommet nærmere.
Jeg kalder op i skyerne på det evige liv.
Hemmeligheden må være skjult i universet.
Raritet (1994)
En sjælden gang må jeg glædes
over livets korte bane.
Om vi levede længere
ville vi omsider beherske evnen
til at harmonisere vores følelser
med rationaliteten.
Derved ville tilværelsen
blive mindre udfordrende.
Fangenskab (1991)
Dyret
uden håb eller forventninger
sanser blot
at det er spærret inde og lider derved.
Mennesket
ejer håbet,
kan abstrahere fra lænker og gitre
og er derfor friere end dyret.
Dåben (1991)
Jeg er døbt af naturens kræfter
Den silende regn
har jeg ladet falde på min krop
Smilende
har jeg modtaget havets brusen.
Hvad er en præsts vievand mod dette?
Ego (1991)
Neutralitet er et onde
Udvisk ikke dit ego
men tag et standpunkt
og vis verden
hvem du er.
Kirurgi
(1992)
Jeg flår dig i stumper og stykker
for derefter at samle dig
som det menneske
du tror du vil være.
Amen (1991)
Livet er livet
Hvorfor søge at forklare det
når det er blevet dig givet
til at leve i?
U-mage (1992)
Selvfølgelig bliver vi sammen
Vi har jo een fællesnævner:
Vi har intet tilfælles.
Fili (1992)
Jeg vil skænke dig en lille gave
en ømhed
der vil efterlade dig tryg
og veltilpas
når jeg forlader dig
Et kys
som vil give dig styrke
til dit videre liv.
Isnat (1991)
Et spindelvæv glitrer
under månens frostklare stråler
og en enkelt vanddråbe
hviler på en kvist
grebet af kuldens vinger
En krystaliseret verden
er skoven denne nat.
Passion (1991)
Mmm
kom endelig nærmere
Jeg vil røre dig
langsomt overvinde dit superego
Flå dit mådehold,
din civilitet bort
og lokke instinkter og drifterne frem.
Al menneskelighed
vil jeg eliminere med min grusomhed
for omsider at have
et frådende vilddyr i min favn.
Within without (1991)
Moonlight
disappear from my face
Wind
settle down into silence
I want to be in a state of limbo.
Ja (1992)
Livsglæden
er ikke sæsonbetonet
men strømmer muntert med sjælen
gennem årstiderne.
Tidsrejse (1992)
Hymnernes pulserende rene skønhed
deres ydmyge storhed
opfylder min sjæl
med ubeskrivelig ærefrygt og længsel
Forgangne tider hvisker efter mig
Tilbage gennem tåger drager jeg
I en vældig katedral
vil jeg hvile i stilhed
og mærke freden strømme gennem mig.
Det usagte (1991)
Ordet forsvandt
i en afkrog af universet
og menneskeheden tav.
Radio, tv, aviser, breve,
propaganda, krigserklæringer,
eksamener, jobansøgninger,
koncerter, teatre, bøger,
samtaler
alt var borte
og som et umælende dyr
færdedes mennesket på jorden
Drømmebilleder bankede længselsfuldt
ud i himmelrummet,
men ordet forstod ikke deres kald...
Voodoovrede (1992)
Med sylespidse intentioner
borer jeg enkelt
men effektivt
nåle i din sårbarhed.
Min vrede gnistrer
og lader skygger kravle på væggen.
Jeg forbander dig, menneskesøn.
Gennem hvert lille stik
kanaliseres min vrede og foragt
ud i dit legeme
påråber sig din sjæls opmærksomhed
og tilintetgør dig langsomt
bevidst.
Prematur (1994)
Det ufødte barn
svævende i sin glasklokke
i en forunderlig radiant verden
Beroligende vande
og fjerne stemmer
Synkroniseret åndedræt
Stille timer
i intethedens univers.
Søvn (1991)
Hvert døgn sænker roen sig
over muldet
livet skænkes et hvil
mens himmellegemerne våger
over hver lille eksistens
Mørket dæmper livets hjerteslag
og skjuler tidens rullen.
Heksevejr (1991)
Stormen vælter sig muntert rundt på vores klode
driller vores perfektionisme
laver ravage i systemet
Folk kryber i læ
mens jeg smilende trodser vejrguderne
og skrider ud i verden.
Sort som en heks
flagrer jeg gennem skoven
leende af de susende trækroner
vinden bærer mig
og muntert flyver jeg ned mod byen
betragtende skyernes omsuste liv
og bølgernes leg i verdenshavene
Heksedage med magi i luften
Kom tilbage og tag mig med.
Hjertetid (1994)
Hvad betyder alderen
når det samme hjerte
banker i både ung
og gammel?
Konklusion (1991)
Ved livets ende
vil du erkende
hvorledes du imødekom tilværelsens
krav og prøvelser
Gennemlevede du disse med bravour
og blev et større menneske
eller var kravene for uoverskuelige
du bitre menneskebarn?
Du står på svarets tinde.
Drømmeliv (1992)
Hvorfor er fysikken sand
og drømme det pure opspind?
Er det ikke et spørgsmål om,
hvor man befinder sig mest?
Courage (1992)
Du rører mig dybt
når du spiller på mine romantiske strenge
Du har ganske vist aldrig
været en stor musiker
men du kæmper så bravt!
Empati (1992)
Du formår ikke at hjælpe de forarmede
ved at solidarisere dig med dem
Du vil ikke forstå deres situation
da du ejer det valg
de aldrig har haft.
Nattefærd (1992)
Natten er følelsernes tid
Indtryk af livet
manes frem af mørket
Fortrængninger bobler frem
i obskuritetens tryghed
Rationaliteten svækkes langsomt
Mennesket står klart tilbage
Bare sandheden
som tør blotlægge sig selv
i ly af mørket.
Lethed i tyngden (1991)
Mine små drømme hvirvler muntert rundt
på må og få
gennem tidens hvilepauser
Leende er min sjæl
da den har indset
livets komik
menneskets ubetydelighed
Hvorfor ærgre sig?
Flyv min latters sangfugl
ud over menneskeheden
lad os glædes over vor ubetydelighed.
Ydre ro (1992)
Undervurder ej de tyste stunder
Intensitet og mystik
kan drive dig længere ud i ekstremer
end nogen verdlig handling.
Kvantitet (1992)
Kvaliteten svinder ind
Hjernen ensrettes
På samlebånd udklækkes blomsten
af den nye generation.
Forvirring (1992)
Svært at vælge en fremtid
da alt forandrer sig
Sjæl og samfund er evigt modtagelig og changerende
og som en lille luftboble
suser man med tidens omskifteligheder
sårbar og dog let.
Overtro (1992)
Gule øjne
skinner intenst i mine drømme
hvisker dystre formler
til min underbevidsthed
gennemsiver mit ego
for omsider at forlade mig
på en ensom klippe
hylende mod månenes skær.
Shewolves (1994)
I walked with my friend
the wolf
She howled
and I joined in
We´re united.
Hykleri (1991)
Hvorledes kan denne materialistiske verden
drømme om et naturskønt Paradis
i pagt med naturen?
Netop dette må da fremstå som Helvede.
Døgnrytme (1990)
Det violette gennembrud af stråler
tilstrømmer min sjæl
på denne dagens død-
nattens nye liv.
Flod ebbe (1990)
Vandets uendelige utrættelige rullen
slår i takt med mit hjerte
vidner om livets gang
Mine hjernevindinger føler dette brus
men magter ikke at imødekomme
dets kalden.
Illuminata (1994)
Når natten dækker hjemmene
tænder jeg et lys for os
en varm flamme
der vedbliver at oplyse livet
på sin vandring
for omsider at udånde
efterladende et røgslør af minder.
Kønskamp (1991)
Man slår ikke på en dame
Jamen
hvem skal man da udlade sine frustrationer på
nu da alle mænd
er blevet feminine?
Magnifyingglass (1992)
Stay calm
Read in between the lines
If you look carefully
love may peep out.
Dilemma (1994)
Hvem siger lyset er positivt?
Det oplyser skønheden
men afslører også hæslighederne.
Mørket dæmper skønheden
men skjuler det ubehagelige.
Hvad er at foretrække?
Paradoks (1991)
Sjæledans
på tilværelsens lyse og mørke flader
Higen efter jegét
mens tiden sniger forbi
Ved livets kortslutning
står sandheden om din person
klar og strålende -
parat til at oplyse dødens skumringstid.
Afviger (1991)
Særling
Du er min yndling
Jeg elsker din excentricitet
sværmer for din tossethed
forstår din isolation
respekterer mennesket i dig
Du er livets kunstner.
Fantasia (1992)
Flyvende mellem skyggende drageslør
viet af glitrende farvestråler
til en skælvende vanddråbe
uløselige bånd til Fantasia.
Båndlagt etik (1993)
Om mennesket er et etisk væsen
skabt af en højere magt
ejer vi ingen frihed
Da er etiske gerninger ikke beundringsværdige,
men er underlagt determinationens bånd.
Frisat (1990)
Svæve...svæve...
jeg er æstetiker og behøver denne afstand
for at nyde synet af vores klode
Et sidste øjekast
og jeg vender mig smilende
mod det store rum
slipper jorden med mit blik
og driver længere ud i solsystemet
Undrende betragter jeg hvinende skønheder
i form af gnistrende glitrende meteorer
og lysende partikler
der suser forbi mit åsyn
Angst kender jeg ikke til.
den forlod jeg på jorden.
Genfødsel (1991)
Ud i universet flyr jeg
tilbage til de spæde år
for atter at leve mit liv
En tildelt livsrolle (2007)
Stækket for livet med en uformåenhed
der er naturgivet
Et svækket sind som kaperer lidt
og lider
meget
Placeret i hjem uden omsorg
med betalt ømhed
Kunstig kærlighed uden varme
og tvungen fremgang
De udstødtes plads i livet
er snæver
Selvom også deres liv er nu
og ikke senere
Lad empatien strømme
til de opgivne
Styrk glæden hos de svage
og løft hovedet
Kan vi styrke den skrøbelige
med vores sind
Kan vi bringe tryghed
med vores væsen
Da er vi på rette vej
The troll(2007)
Upon the darkest of woods
I left my heart
When drifting as a free spirit
Touched by dew and animus
Darkness became alive
Was materialized
Into a wonderful creature
Disowned by all ratio
A hairy fellow of the forest
A mighty male
Untouched by civilization
A pure being of my phantasy
My imagination was strong
My desire untamed
My mere existence was united
with the wilderness of superstition
Alas, daylight touched my face
Sunbeams stole my moment
The troll was gone leaving me
To a bodyfrightened society
Afsavn (2007)
Måske letter smerten
Men sorgen vil aldrig forgå
Måske forsvinder gråden
Men klumpen sidder fast
Når vi mister
Vokser vi os større udadtil
Men mindre i hjertet
Da en del af det er væk
Jeg hører din stemme
Ser din skrift
Husker dine holdninger
Værner om dit minde
For en tid er vi alle skilt
Bevæger os med tiden
Og imod tiden
For endeligt at forenes
U-ven (2007)
Jeg gik hen ad vejen
ganske misfornøjet
da min ven var blevet fjende
Et glødende nært venskab
med utallige timers konverserende
skriblerier over grænser
Forventning om årelang gensidig glæde
intensitet uden kanter
ændredes til mismod
Et sind kan ædes op
Hvis det udsættes for skuffelse
og det skulle være nu
Ikke skyggen af år med tanker
og bjergvandringer
mens bøger skrev sig selv
Ingen metalliske toner
og gotiske gevandter
mens grønt og foto dissekeredes
Halvdelen af et år var det værd
dette bånd af kreativitet
og længsler efter tankespind
Nu var sindet delt
Skygger supplerede lyset
og tonen blev rå
Hvor sært at miste en ven
når årsagen er dunkel
og savnet er stort
Hvor bedrøveligt at miste en vunden glæde
en synergi af kreativitet
og delte stunder
Uvennen træder frem
Ordkløveri uden grænser
hvor kun kritik råder og ødelægger
Min glæde i livet
var også min vens
men han smed den bort
Ensomhed(2008)
Ensomheden kalder
Men du vil ikke kendes ved den
Afskyr dens væsen
Flygter fra dens ånde
Du frygter at den tager din livskraft
Gør dig til sin tavse træl
Fjerner det ønskede Selv
Og driver det ægte frem
Jeg beder dig: Elsk din ensomhed
Din gamle trofaste ven
Der vil stå dig bi gennem livet
Uden at kræve eneret på dig
Ensom trådte du ind i livet
Ensom vil du forlade det
Den vil følge dig i mængden
Og bag din lukkede dør
Den skænker dig muligheden for ro
Gaven der kan føre til større indsigt
Forståelse for dig selv
og nysgerrighed overfor verden omkring dig
Uden ensomheden ville du blot leve
Uden at reflektere, uden at sørge
Uden at dvæle, uden at undres
Et dyr på vandring
Ensomheden tager dig ved hånden
Viser dig verden
Åbner for dit hjertes visdom
Og skænker dig et Selv
Elsk dig selv og din ensomhed
Den er os alle velkendt
Nogle favner den, andre flygter
Las os favne vores fælles ensomhed
Time(2009)
When I longed to grow older
time stood still
When I just wanted to remain the same
time started flying
Now that I feel an urge to grow younger
time collapses by the speed of light
I´m still the same within...
Flesh(2009)
My soul is lost momentarily
all that remains is a fragile, pulsating piece of flesh
desperately breathing in
and out
trying to find a haven
a chance to stop the pure pain of biology
and again let the soul return
lose touch of the skin that holds me together
and embrace my spirit
a chance to feel love in my veins
a bubbling sensation
that takes me high and makes me appreciate to be a biological being
Lupus(2009)
Breath my friend
the wolf within has lost the battle
just for today
tomorrow another fight
but every breath of air is a gift
a wonder to have life in this vast universe
to feel every heartbeat
and love wholeheartedly
The wolf is within
gathering arms
wishing to tear me apart slowly
internally
with little trace on the outside
so spread your wings for today
Ufølsomhed(2009)
Mennesket
så viist og empatisk
når det forholder sig til det konkrete
mennesket
så indskrænket og ligeglad
når det usynlige behøver forståelse
Tidszoner (2009)
Svunde tider trækker mig til sig
jeg suges svimlende ned i tidens uendelige dyb
slår erindringens øjne op
som et gammelt nyt individ
der naturligt lever i sin særegne verden
som var livet her og nu
Mine sanser vibrerer og husker
mens mine aldrende skytsengle leder mig
søger at nå ind til kernen af det ubevidste
og løfte håbet og erkendelsen i mig
livet og enden er evig...
Fællesskab (2009)
Nærværets og venskabets tryghed
åbner den erotiske verden
inviterer dig ind
til en oase hvor du kan være dig selv
Et favnende helle
hvor alle forventninger
er erstattet af varme
Et legende samvær
hvor tiden ruller
akkompagneret af fælles sødme
Nuets intensitet
Rovdyr (2009)
Vi anser os selv som værende ypperlige fredsvæsener
hylder selvkontrollen i mennesket
dykker ned i gamle skrifter
for at bevise vores noble hensigter
Handlinger taler dog tydeligt
afslører os som civiliserede rovdyr
der med ord og lov i hånd
nedbryder alt omkring os
Vi er skabt til at handle og tænke
til at ændre vores omgivelser
indtage nye territorier
mens mennesket selv er uændret
En biologisk verden i forandring
grundet menneskets fremdrift
hvorfor stagnerer vi dog selv?
Kraft(2009)
Smerten tynger mig ned
Får mig til at søge isolationen
Afsondre min skrøbelighed
Hvor jeg kan abstrahere fra pinen
Og søge ind i en selvhelbredelse
Min stærke psyke holder mig gående
Retter stædigt min vilje op
Når kroppen svigter mig
Skaber håb og optimisme
Selvom en sjæl kan svækkes af modgang
Jeg vil