Stjernedrømme (1995)
Et dvælende blik
på universets funklende klæde,
ønsket om en stjernekurs,
en lang levetid
i et gnistrende uendeligt.
Dog en pludselig udvisken uden spor
Menneskelivet må være at foretrække!


En stjernes fortælling (1995)

Jeg fødtes i et glødende inferno
placeredes tilfældigt i det uendelige rum
med en fastsat bane.
Jeg lyste i mørket,
glædedes ved det flygtige selskab af en meteor.
Jeg sukkede længselsfuldt efter menneskenes klode,
farverig og myldrende smuk.
Mit liv, en ensom planet.
Nu på min dødsdag i universet
bevæger jeg mig bedende mod jeres jord.
Om jeg skulle slippe helskindet frem,
sæt mig iblandt jer.
Da vil jeg stille hvile i jeres lys og varme.
Paradiset venter forude...


Ensom position (1997)
Kroppen indeholder dobbeltorganer
for vore vigtigste funktioner.
Hvornår blev hjertet
alene
sat på opgaven
at banke livet ud i vores kroppe?


Vildrede (1997)
Det trofaste tvillingeorgan
træder tappert ind
og udfylder pladsen
for sin svage ven.
Hvem træder villigt frem,
bærer byrden,
når sjælen knuses af sorg?


Perspektiv (1997)
Undertiden ser jeg ned på livet
betragter det fra afstand
og erkender da,
at min energi skal udfolde sig
i dette liv.
Hver stund skal bruges,
alt skal prøves,
da jeg blot holder dette ene liv i min hånd,
et værende moment af evigheden.


Nyskabelse (1997)
Om vi skulle strande
på en intergalaktisk planet
med udsigt til den selvhelbredende moderjord
måtte vi da imitere tordenguden Thor,
drage vore fartøjer frem
og vandre ud gennem himle,
bringe lyn og torden med på vor færd,
skænke jorden kraft og helbredelse,
bevise vort værd.
Mon da kloden ville genoprette
et liv for menneskecellerne,
en forpligtende pagt,
der ville skænke menneskeheden
en ny skabelse og pragt?

En art frihed (1997)
Menneskesjælen blev revet med
på en hvirvlende himmelfart,
anede den uendelige frihed
og valgte jordelivet
som åndens faste hjemsted.


Udadvendt indre blik ( 1993)
Utallige gange fokuserer vi menneskebørn på universet,
kaster vore tanker, blikke og længsler udaf.
Tusinder af stemmer mumler ud i stilheden.
Drømmebilleder om menneskelignende væsener
i de fjerne galakser
flyder fra vores hjerner ud i alt og intetheden.
Det imaginære bryder ej grænser,
idet mennesket er fastlåst i sin forestillingsverden.
Vore guder, menneskeskabte i en verdslig sfære,
bærer vore egenskaber af samme grund.
Hvor meget i vores nære jordverden et et billede blot
på os, menneskeheden?


Visdom (1998)
Spådomskvinde, skænk mig en rod
i din indsigt og viden.
Et sagte glimt af fortiden og fremtidens mæle.
Vis mig ej voldens grimme spor,
men livets særegne vilje til liv.
De store og små hændelser,
der bærer rødder i nutiden.
Engang lå de i fremtiden,
blev til nutid
og svandt i samme sekund ind i fortiden.
Livets spor i alle væsener,
kraften er usynligt tilstede i vor midte.

Il tempo gigante (2004)
Et fast greb af afmagt
griber min egoistiske sjæl
ved erfaringen af livets lette hop,
den stadigt hurtigere tikken af uret,
og årstidernes stormløb på hinanden.
Som evig drømmer
svinder tiden bort portionsvist.
Handling kan fastholde viseren momentalt,
en solitær rumrejse vil kunne skrue tiden, men ikke ældningen tilbage.
Dette ubarmhjertige biologiske ur,
der skaber nyt liv og opsluger erfarne individer.
Tilbage er altså livet,
der leves med en trodsig accept af tidens gang
og en iver efter livets kernetræ,
som søges og findes enkeltvist.


Til storesøster Christina(1991)
Væsenets uro
glider gennem min marv
og triumferer
som umagtelig skræk oog sorg
over denne eksistens.
Frustrationenes tunge åg
præger denne umælende skabning,
der usikkert træder livets vej,
og mit håb er,
at den må blive kort...

(1996)
En stille mild eksistens
fin og skær
har efter lang tids trøstesløs færd
genfundet harmoniens strengespil.
Roen har dæmpet sindets sluser,
og den tilbagevendte glæde
lyser i ansigtetes umiddelbarhed.
Foråret har holdt sit indtog.


Lillesøster Sille

En broget bulderbasse er hun.
Med et glimt i øjet
og meget på hjerte
tramper hun gennem livet.
Med uanet mod trodser hun
som grænsemenneske verden
i et grænseløst univers.
Et langt liv at leve som barn.

Et sårbart indre
hviler bag hendes livsglæde.
Strejf af uhåndterlige frustrationer.
Følelsesudbrud uvante for det dresserede individ.
Manglende mælen
i et talende univers.
En evig udstrakt hånd mod omgivelserne,
en stille gestus.

Opmærksomt lyttende og betragtende
suger hun stemninger
og ansigtsudtryk til sig.
I sit eget originale univers
fortolker hun tilværelsen.
En livlig kolorit tilføres vi
gennem hendes øjne.
Der er en stor verden at lære af,
og en verden der skal belæres
om livets mangfoldighed.


Månedans (1991)
Svulmende kvinder
træder frem under månen,
kærtegner de nøgne træer
og varmer hinandens frugtbarhed
med deres lange elveragtige hår.
Yndefuldt danser de på tåspidserne
over ensomme højdedrag
stolt bærende deres byrder.
Hånd i hånd drømmer de,
mens tiden hviler


Kærlighedens element (1991)
Som en blomst
gror og lever jeg
under din nænsomhed og kærlighed.
Som solen er du
varm og intens.
Som den køligste regn er du
sprudlende og livgivende.
Hvordan skal jeg leve uden dig?


Eternity (1991)
When approaching you
I need strength to resist my wish
to embrace you forever.


Leg (1991)
Spring på solens vinger
glid gennem snurrende solvinde
og leg dig varm.


Mine aner (1991)
I hviler i jorden
som vores blod vil gøre
generation efter generation.
Vores gener optages af jorden,
drager ud i verden
og inspirerer påny.
Et barnebarn genkender skatten
og vidererfører slægten,
mens århundredes tanker og drømme
puster det lille menneske blidt i hjertet.
I støvet, i havets brusen,
i dyrenes leg og menneskets færden
har jeg genfundet jer alle.
I vil leve videre gennem mig
stolte slægt.


Livsar (1992)
Tiden har mærket livet
Kastanjen har vokset sig stor.
Pæretræerne så gamle og udhulede,
men månen hviler uforanderlig på himlen.
Jeg er hurtigt vokset op,
døden er kommet nærmere.
Jeg kalder op i skyerne på det evige liv.
Hemmeligheden må være skjult i universet.


Raritet (1994)
En sjælden gang må jeg glædes
over livets korte bane.
Om vi levede længere
ville vi omsider beherske evnen
til at harmonisere vores følelser
med rationaliteten.
Derved ville tilværelsen
blive mindre udfordrende.


Fangenskab (1991)
Dyret
uden håb eller forventninger
sanser blot
at det er spærret inde og lider derved.
Mennesket
ejer håbet,
kan abstrahere fra lænker og gitre
og er derfor friere end dyret.

Dåben (1991)
Jeg er døbt af naturens kræfter
Den silende regn
har jeg ladet falde på min krop
Smilende
har jeg modtaget havets brusen.
Hvad er en præsts vievand mod dette?


Ego (1991)

Neutralitet er et onde
Udvisk ikke dit ego
men tag et standpunkt
og vis verden
hvem du er.

Kirurgi (1992)
Jeg flår dig i stumper og stykker
for derefter at samle dig
som det menneske
du tror du vil være.

Amen (1991)
Livet er livet

Hvorfor søge at forklare det
når det er blevet dig givet
til at leve i?


U-mage (1992)
Selvfølgelig bliver vi sammen
Vi har jo een fællesnævner:
Vi har intet tilfælles.


Fili (1992)
Jeg vil skænke dig en lille gave
en ømhed
der vil efterlade dig tryg
og veltilpas
når jeg forlader dig
Et kys
som vil give dig styrke
til dit videre liv.


Isnat (1991)
Et spindelvæv glitrer
under månens frostklare stråler
og en enkelt vanddråbe
hviler på en kvist
grebet af kuldens vinger
En krystaliseret verden
er skoven denne nat.


Passion (1991)
Mmm
kom endelig nærmere
Jeg vil røre dig
langsomt overvinde dit superego
Flå dit mådehold,
din civilitet bort
og lokke instinkter og drifterne frem.
Al menneskelighed
vil jeg eliminere med min grusomhed
for omsider at have
et frådende vilddyr i min favn.


Within without (1991)
Moonlight
disappear from my face
Wind
settle down into silence
I want to be in a state of limbo.


Ja (1992)
Livsglæden
er ikke sæsonbetonet
men strømmer muntert med sjælen
gennem årstiderne.


Tidsrejse (1992)
Hymnernes pulserende rene skønhed
deres ydmyge storhed
opfylder min sjæl
med ubeskrivelig ærefrygt og længsel
Forgangne tider hvisker efter mig
Tilbage gennem tåger drager jeg
I en vældig katedral
vil jeg hvile i stilhed
og mærke freden strømme gennem mig.

 

Det usagte (1991)
Ordet forsvandt
i en afkrog af universet
og menneskeheden tav.
Radio, tv, aviser, breve,
propaganda, krigserklæringer,
eksamener, jobansøgninger,
koncerter, teatre, bøger,
samtaler
alt var borte
og som et umælende dyr
færdedes mennesket på jorden
Drømmebilleder bankede længselsfuldt
ud i himmelrummet,
men ordet forstod ikke deres kald...


Voodoovrede (1992)
Med sylespidse intentioner
borer jeg enkelt
men effektivt
nåle i din sårbarhed.
Min vrede gnistrer
og lader skygger kravle på væggen.
Jeg forbander dig, menneskesøn.
Gennem hvert lille stik
kanaliseres min vrede og foragt
ud i dit legeme
påråber sig din sjæls opmærksomhed
og tilintetgør dig langsomt
bevidst.


Prematur (1994)
Det ufødte barn
svævende i sin glasklokke
i en forunderlig radiant verden
Beroligende vande
og fjerne stemmer
Synkroniseret åndedræt
Stille timer
i intethedens univers.


Søvn (1991)
Hvert døgn sænker roen sig
over muldet
livet skænkes et hvil
mens himmellegemerne våger
over hver lille eksistens
Mørket dæmper livets hjerteslag
og skjuler tidens rullen.


Heksevejr (1991)
Stormen vælter sig muntert rundt på vores klode
driller vores perfektionisme
laver ravage i systemet
Folk kryber i læ
mens jeg smilende trodser vejrguderne
og skrider ud i verden.
Sort som en heks
flagrer jeg gennem skoven
leende af de susende trækroner
vinden bærer mig
og muntert flyver jeg ned mod byen
betragtende skyernes omsuste liv
og bølgernes leg i verdenshavene
Heksedage med magi i luften
Kom tilbage og tag mig med.


Hjertetid (1994)
Hvad betyder alderen
når det samme hjerte
banker i både ung
og gammel?

 

Konklusion (1991)
Ved livets ende
vil du erkende
hvorledes du imødekom tilværelsens
krav og prøvelser
Gennemlevede du disse med bravour
og blev et større menneske
eller var kravene for uoverskuelige
du bitre menneskebarn?
Du står på svarets tinde.


Drømmeliv (1992)
Hvorfor er fysikken sand
og drømme det pure opspind?
Er det ikke et spørgsmål om,
hvor man befinder sig mest?

 

Courage (1992)
Du rører mig dybt
når du spiller på mine romantiske strenge
Du har ganske vist aldrig
været en stor musiker
men du kæmper så bravt!


Empati (1992)
Du formår ikke at hjælpe de forarmede
ved at solidarisere dig med dem
Du vil ikke forstå deres situation
da du ejer det valg
de aldrig har haft.


Nattefærd (1992)
Natten er følelsernes tid
Indtryk af livet
manes frem af mørket
Fortrængninger bobler frem
i obskuritetens tryghed
Rationaliteten svækkes langsomt
Mennesket står klart tilbage
Bare sandheden
som tør blotlægge sig selv
i ly af mørket.


Lethed i tyngden (1991)
Mine små drømme hvirvler muntert rundt
på må og få
gennem tidens hvilepauser
Leende er min sjæl
da den har indset
livets komik
menneskets ubetydelighed
Hvorfor ærgre sig?
Flyv min latters sangfugl
ud over menneskeheden
lad os glædes over vor ubetydelighed.


Ydre ro (1992)
Undervurder ej de tyste stunder
Intensitet og mystik
kan drive dig længere ud i ekstremer
end nogen verdlig handling.


Kvantitet (1992)
Kvaliteten svinder ind
Hjernen ensrettes
På samlebånd udklækkes blomsten
af den nye generation.


Forvirring (1992)
Svært at vælge en fremtid
da alt forandrer sig
Sjæl og samfund er evigt modtagelig og changerende
og som en lille luftboble
suser man med tidens omskifteligheder
sårbar og dog let.


Overtro (1992)
Gule øjne
skinner intenst i mine drømme
hvisker dystre formler
til min underbevidsthed
gennemsiver mit ego
for omsider at forlade mig
på en ensom klippe
hylende mod månenes skær.


Shewolves (1994)
I walked with my friend
the wolf
She howled
and I joined in
We´re united.


Hykleri (1991)
Hvorledes kan denne materialistiske verden
drømme om et naturskønt Paradis
i pagt med naturen?
Netop dette må da fremstå som Helvede.


Døgnrytme (1990)
Det violette gennembrud af stråler
tilstrømmer min sjæl
på denne dagens død-
nattens nye liv.


Flod ebbe (1990)
Vandets uendelige utrættelige rullen
slår i takt med mit hjerte
vidner om livets gang
Mine hjernevindinger føler dette brus
men magter ikke at imødekomme
dets kalden.


Illuminata (1994)
Når natten dækker hjemmene
tænder jeg et lys for os
en varm flamme
der vedbliver at oplyse livet
på sin vandring
for omsider at udånde
efterladende et røgslør af minder.


Kønskamp (1991)
Man slår ikke på en dame
Jamen
hvem skal man da udlade sine frustrationer på
nu da alle mænd
er blevet feminine?


Magnifyingglass (1992)
Stay calm
Read in between the lines
If you look carefully
love may peep out.


Dilemma (1994)
Hvem siger lyset er positivt?
Det oplyser skønheden
men afslører også hæslighederne.
Mørket dæmper skønheden
men skjuler det ubehagelige.
Hvad er at foretrække?


Paradoks (1991)
Sjæledans
på tilværelsens lyse og mørke flader
Higen efter jegét
mens tiden sniger forbi
Ved livets kortslutning
står sandheden om din person
klar og strålende -
parat til at oplyse dødens skumringstid.


 Afviger (1991)
Særling
Du er min yndling
Jeg elsker din excentricitet
sværmer for din tossethed
forstår din isolation
respekterer mennesket i dig
Du er livets kunstner.


Fantasia (1992)
Flyvende mellem skyggende drageslør
viet af glitrende farvestråler
til en skælvende vanddråbe
uløselige bånd til Fantasia.


Båndlagt etik (1993)
Om mennesket er et etisk væsen
skabt af en højere magt
ejer vi ingen frihed
Da er etiske gerninger ikke beundringsværdige,
men er underlagt determinationens bånd.


Frisat (1990)
Svæve...svæve...
jeg er æstetiker og behøver denne afstand
for at nyde synet af vores klode
Et sidste øjekast
og jeg vender mig smilende
mod det store rum
slipper jorden med mit blik
og driver længere ud i solsystemet
Undrende betragter jeg hvinende skønheder
i form af gnistrende glitrende meteorer
og lysende partikler
der suser forbi mit åsyn
Angst kender jeg ikke til.
den forlod jeg på jorden.


Genfødsel (1991)
Ud i universet flyr jeg
tilbage til de spæde år
for atter at leve mit liv


 En tildelt livsrolle (2007)

Stækket for livet med en uformåenhed

der er naturgivet

Et svækket sind som kaperer lidt

og lider meget


Placeret i hjem uden omsorg

med betalt ømhed

Kunstig kærlighed uden varme

og tvungen fremgang

 

De udstødtes plads i livet

er snæver

Selvom også deres liv er nu

og ikke senere

 

Lad empatien strømme

til de opgivne

Styrk glæden hos de svage

og løft hovedet

 

Kan vi styrke den skrøbelige

med vores sind

Kan vi bringe tryghed

med vores væsen

 

Da er vi på rette vej

 

 

 The troll(2007)

Upon the darkest of woods
I left my heart
When drifting as a free spirit
Touched by dew and animus

Darkness became alive
Was materialized
Into a wonderful creature
Disowned by all ratio

A hairy fellow of the forest
A mighty male
Untouched by civilization
A pure being of my phantasy

My imagination was strong
My desire untamed
My mere existence was united
with the wilderness of superstition

Alas, daylight touched my face
Sunbeams stole my moment
The troll was gone leaving me
To a bodyfrightened society

Afsavn (2007)

Måske letter smerten

Men sorgen vil aldrig forgå

Måske forsvinder gråden

Men klumpen sidder fast

Når vi mister

Vokser vi os større udadtil

Men mindre i hjertet

Da en del af det er væk

Jeg hører din stemme

Ser din skrift

Husker dine holdninger

Værner om dit minde

For en tid er vi alle skilt

Bevæger os med tiden

Og imod tiden

For endeligt at forenes

 

U-ven (2007)

Jeg gik hen ad vejen

 ganske misfornøjet

da min ven var blevet fjende

Et glødende nært venskab

med utallige timers konverserende

skriblerier over grænser

Forventning om årelang gensidig glæde

intensitet uden kanter

ændredes til mismod

Et sind kan ædes op

Hvis det udsættes for skuffelse

og det skulle være nu

Ikke skyggen af år med tanker

og bjergvandringer

mens bøger skrev sig selv

Ingen metalliske toner

og gotiske gevandter

mens grønt og foto dissekeredes

Halvdelen af et år var det værd

dette bånd af kreativitet

og længsler efter tankespind

Nu var sindet delt

Skygger supplerede lyset

og tonen blev rå

Hvor sært at miste en ven

når årsagen er dunkel

og savnet er stort

Hvor bedrøveligt at miste en vunden glæde

en synergi af kreativitet

og delte stunder

Uvennen træder frem

Ordkløveri uden grænser

hvor kun kritik råder og ødelægger

Min glæde i livet

var også min vens

men han smed den bort

 

Ensomhed(2008)

Ensomheden kalder

Men du vil ikke kendes ved den

Afskyr dens væsen

Flygter fra dens ånde

Du frygter at den tager din livskraft

Gør dig til sin tavse træl

Fjerner det ønskede Selv

Og driver det ægte frem

Jeg beder dig: Elsk din ensomhed

Din gamle trofaste ven

Der vil stå dig bi gennem livet

Uden at kræve eneret på dig

Ensom trådte du ind i livet

Ensom vil du forlade det

Den vil følge dig i mængden

Og bag din lukkede dør

Den skænker dig muligheden for ro

Gaven der kan føre til større indsigt

Forståelse for dig selv

og nysgerrighed overfor verden omkring dig

Uden ensomheden ville du blot leve

Uden at reflektere, uden at sørge

Uden at dvæle, uden at undres

Et dyr på vandring

Ensomheden tager dig ved hånden

Viser dig verden

Åbner for dit hjertes visdom

Og skænker dig et Selv

Elsk dig selv og din ensomhed

Den er os alle velkendt

Nogle favner den, andre flygter

Las os favne vores fælles ensomhed

 

Time(2009)

When I longed to grow older

time stood still

When I just wanted to remain the same

time started flying

Now that I feel an urge to grow younger

time collapses by the speed of light

I´m still the same within...

 

Flesh(2009)

My soul is lost momentarily

all that remains is a fragile, pulsating piece of flesh

desperately breathing in

and out

trying to find a haven

a chance to stop the pure pain of biology

and again let the soul return

lose touch of the skin that holds me together

and embrace my spirit

a chance to feel love in my veins

a bubbling sensation

that takes me high and makes me appreciate to be a biological being

 

Lupus(2009)

Breath my friend

the wolf within has lost the battle

just for today

tomorrow another fight

but every breath of air is a gift

a wonder to have life in this vast universe

to feel every heartbeat

and love wholeheartedly

The wolf is within

gathering arms

wishing to tear me apart slowly

internally

with little trace on the outside

so spread your wings for today

Ufølsomhed(2009)

Mennesket

så viist og empatisk

når det forholder sig til det konkrete

mennesket

så indskrænket og ligeglad

når det usynlige behøver forståelse

Tidszoner (2009)

Svunde tider trækker mig til sig

jeg suges svimlende ned i tidens uendelige dyb

slår erindringens øjne op

som et gammelt nyt individ

der naturligt lever i sin særegne verden

som var livet her og nu

Mine sanser vibrerer og husker

mens mine aldrende skytsengle leder mig

søger at nå ind til kernen af det ubevidste

og løfte håbet og erkendelsen i mig

livet og enden er evig...

Fællesskab (2009)

Nærværets og venskabets tryghed

åbner den erotiske verden

inviterer dig ind

til en oase hvor du kan være dig selv

Et favnende helle

hvor alle forventninger

er erstattet af varme

Et legende samvær

hvor tiden ruller

akkompagneret af fælles sødme

Nuets intensitet

 

Rovdyr (2009)

Vi anser os selv som værende ypperlige fredsvæsener

hylder selvkontrollen i mennesket

dykker ned i gamle skrifter

for at bevise vores noble hensigter


Handlinger taler dog tydeligt

afslører os som civiliserede rovdyr

der med ord og lov i hånd

nedbryder alt omkring os

 

Vi er skabt til at handle og tænke

til at ændre vores omgivelser

indtage nye territorier

mens mennesket selv er uændret

 

En biologisk verden i forandring

grundet menneskets fremdrift

hvorfor stagnerer vi dog selv?

 

Kraft(2009)

Smerten tynger mig ned

Får mig til at søge isolationen

Afsondre min skrøbelighed

Hvor jeg kan abstrahere fra pinen

Og søge ind i en selvhelbredelse

Min stærke psyke holder mig gående

Retter stædigt min vilje op

Når kroppen svigter mig

Skaber håb og optimisme

Selvom en sjæl kan svækkes af modgang

Jeg vil